Mærker du din sult?
Lytter du til din sult?
Respekterer du din sult?
Tolker du på den? Flygter du fra den?
Eller længes du efter den, fordi det betyder, at du endelig må spise igen?
Jeg har en del klienter, der har det meget anstrengt med sult. Det kan være forbundet med mange tanker og følelser, der er stressende. Fx
Åh nej, jeg må ikke spise, fordi jeg gerne vil tabe mig’.
Jeg må kun spise kl 12 og 18 og burde ikke blive sulten mellem måltiderne’.
Måske du endda roser dig selv for ikke at spise, selvom du er sulten. Du ’klarede udfordringen’ og havde kontrol over dig selv.
Eller
‘Yes, nu kan jeg spise! Men jeg håber, jeg kan styre det…’
På samme tid kan ‘det er synd for mig- tanken’ dukke op. Den kunne lyde sådan her:
’Det er synd for mig at være sulten og ikke at måtte spise/blive stresset/urolig, jeg fortjener noget lækkert’.
Den dukker op i kølvandet på alle vurderingerne og tankerne omkring sult.
Vælger du ikke at spise, kan det være ris til egen røv
For bliver du oversulten, så sker der nogle processer indeni dig, der gør, at du meget nemmere begynder at crave.
Din hjerne får dig simpelthen til at tænke mere på mad, og særligt nydelsesfuld mad der er hurtig at spise.
Så det at overhøre din sult kan faktisk i sig selv resultere i cravings – og for nogle betyder det overspisninger, hvor mængden af mad bliver betydeligt større, end den ville have gjort, hvis du havde spist, da du først blev sulten.
Ulemperne ved ikke at mærke og lytte til din sult
For nogle kan det at mærke sult være overordentligt svært og ubehageligt, fordi tolkninger og tanker går i gang. Og det ikke at lytte til den kan bidrage til et mere kaotisk spisemønster.
De kan også bidrage til, at du cutter af for kroppens signaler og kun lever i hovedet – og i dine tolkninger og tanker.
Selve det at opleve sult har altså rigtig godt af at få skrællet alle tolkningerne af.
For sult i sig selv er en fysisk fornemmelse med det simple budskab
= Din krop har snart brug for noget mad.
Det kan faktisk sidestilles med det at skulle tisse.
(bare følg med – det giver mening om lidt)
Det at få trang til at tisse tolker vi ikke så meget på, for det skal vi bare.
Vi siger ikke ’jeg burde ikke tisse, for jeg tissede jo til frokost’.
Vi registrerer bare, at vi skal tisse igen – og går på toilettet.
Det er det samme med sult. Det er et signal fra kroppen om kroppens behov.
Lidt sult = jeg har brug for mad indenfor en times tid
Mere sult = jeg har brug for mad snart
Det betyder faktisk hverken mere eller mindre.
Og overhører du dine sultsignaler, sker der ofte noget af følgende:
- Du bliver oversulten og begynder at crave.
- Din sult kan forsvinde helt, men du bliver også træt, ukoncentreret og kort for hovedet. Og så kommer den tilbage med fornyet styrke.
- Du har overhørt den i så mange år, at du kun spiser ud fra regler om, hvad du må spise og hvornår du må spise – men du føler dig ude af kontakt og forstår ikke, hvorfor du kan overspise
- Og når du ikke må/kan mærke sulten nede i din krop, kan det være, du heller ikke må/kan mærke kroppens andre behov som fx søvn, afslapning, hvile. Eller de følelser, du også kan mærke fysisk i din krop. Du lever simpelthen afskåret fra kroppens signaler. Og dermed dig selv. Og det er smertefuldt.
Det at få skrællet alle tolkningerne af og stå tilbage med den direkte fornemmelse af sult kan være befriende.
Og når du spiser, kan du også begynde at mærke, hvornår du har fået nok mad.
Her vil du være behageligt mæt.
Ikke tung i kroppen men med energi.
Og når du stopper med at spise i overensstemmelse med dine sult- og mæthedssignaler, kan det hjælpe dig meget at vide, at du kan spise igen, næste gang du bliver sulten.
Kroppen kan faktisk styre det selv – når vi giver den lov ❤️