Livet efter forstyrret spisning / spiseforstyrrelse del 1 af 6

Det, der ledte op til mit skriv

Jeg gik i starten af sommeren (2022) igang med at skrive en mail om livet efter forstyrret spiseadfærd og besluttede mig for, at jeg ville bruge mig selv som eksempel.

Da jeg først begyndte at skrive, tog det virkelig om sig, og pludselig havde jeg skrevet 6 sider – og havde mere på hjerte.

6 sider med meget personlige ting, og jeg skulle både overveje, om det overhovedet skulle ud, og hvad formatet skulle være. For det var alt for meget til en enkelt mail.

Jeg overvejede selvfølgelig, om jeg kunne sende noget så personligt ud, men det er jo NETOP i de personlige og sårbare fortællinger, at vi viser, hvem vi er, og hvordan vi kan arbejde med os selv – og forstå lagene i alt det her med maden og os selv dybere.

Og jeg ved, at min egen historie kan inspirere andre og gøre, at andre føler sig genkendt. Og måske en lille smule mindre forkerte.

Derfor har jeg valgt at fortælle min historie i 6 blog indlæg, jeg kan dele på mit nyhedsbrev, hvor jeg bruger mig selv som eksempel på vejen ud af forstyrret spiseadfærd – og et dårligt selvværd.

Jeg sidder lige nu her i min gårdhave og tænker, at det er noget af det mest personlige, jeg har skrevet, og jeg håber, du vil tage godt imod det.

Og mest af alt at det kan inspirere dig til at se mere holistisk på dit forhold til mad og dig selv, hvis du selv kæmper med dig forhold til maden

Del 1 kommer her ❤️

Livet efter forstyrret spiseadfærd

– Min personlige fortælling (del 1 af 6)

Mange har svært ved at forestille sig, hvordan livet er efter en spiseforstyrrelse, eller når du har sluppet din forstyrrede spiseadfærd

(der er en gråzone mellem forstyrret adfærd og en decideret spiseforstyrrelse, og denne kan være i forskellige grader. Jeg har pendlet mellem forstyrret spiseadfærd og let grad af decideret spiseforstyrrelse)

Nogle har et urealistisk billede af, at efter du har fået styr på det forstyrrede forhold til mad, så bliver alt bare godt, og andre tænker, at det aldrig kan lade sig gøre at få det godt og få et afslappet forhold til mad – og dig selv og din krop.

Og livet på den anden side er nok et sted derimellem.

Det drejer sig nemlig ikke om, at du aldrig vil få det svært igen. Men at du lærer at håndtere de ting, der er svære på en anden måde end ved enten at dulme med mad eller kontrollere maden, så du kan blive tyndere.

At forsøge at fixe din krop og din måde at spise på er nemlig for rigtig mange i bund og grund en ubevidst strategi for at søge tryghed.

Hvis jeg bare taber mig 5 kg, så…

’Hvis jeg bare taber mig 5 kg, vil det blive godt. Så vil andre kunne lide mig bedre, eller jeg vil føle mig mere værdifuld’

er en tanke, jeg hører fra mange (og selv kender til), og heri ligger der jo netop noget utrygt.

For det at have den krop, du har nu, i den størrelse den er, opleves ikke som værende okay eller trygt, hvis du har det sådan her.

Du kan opleve, at du føler dig som mindre værd, nemmere at afvise, måske du er bange for at opleves som doven og uduelig, måske endda ulækker, i den store krop. Og så opleves det jo alt andet lige mere trygt at handle på det med vægten. At kontrollere hvad du spiser eller hvordan og hvor meget du motionerer.

Indtil det bliver for svært, og du måske føler du fejler – og så kan det da også være helt lige meget.

Når noget i livet bliver svært, hvis du fx bliver trigget af følelser, der gør dig utryg, kan det være nærliggende at trøstespise – eller for andre måske at kontrollere hvad du spiser.

For så har du da kontrol over noget.

Og måske du pendler mellem kontrollen over maden og kontroltabet. Eller måske du har prøvet det så mange gange, at du har givet op.

Jeg kender til det hele ❤️

Følelser kan være svære at håndtere

Følelser, der kan være svære at håndtere, er fx ensomhed, ikke at føle dig god nok, ikke at kunne mærke dig selv så meget men ’blot’ at opleve indre uro, at du mærker andre meget mere end dig selv og har svært ved at sætte grænser – du oplever dårlig samvittighed over alle de steder, du føler, du fejler. Det kan også være skam over at være, som du er, se ud som du gør eller at handle som du gør.

Og mange flere.

Det giver SÅ meget mening både at lære at håndtere maden anderledes OG de dybereliggende mønstre, der har gjort, at maden og din krops udseende blev så vigtig en arena for dig.

Og altså lære at bruge andre strategier end at fixe maden og kroppen og dig selv, når noget er svært.

I del 2 vil jeg bruge mig selv som eksempel på, hvad jeg har kæmpet med – og senere hvordan vejen ud kan se ud. Og hvordan det ser ud ‘på den anden side’ ❤️

Del 2