Kylling i wok med broccoli og asparges

Kylling i wok
Kylling i wok

Kylling i wok med broccoli og asparges

En hurtig og velsmagende wok ret med masser af grøntsager.
Samlet tid 20 minutter
Ret Aftensmad, Fjerkræ
Antal 4 portioner

Ingredienser
  

  • 1,5 spsk sojasauce
  • 1,5 spsk flydende honning
  • 4-500 gram kylling skåret i tern eller strimler
  • 1 spsk rapsolie
  • 4 fed hvidløg skåret i tynde skiver
  • 2 rødløg hakket
  • 1 bundt forårsløg hakket
  • 1 bundt asparges (250g), skåret i mindre stykker
  • ½ broccolihoved (250g) i mindre buketter
  • Evt. 2 tsk. ristede sesamfrø
  • Ca. 200 gram brune ris rå vægt

Sådan gør du
 

  • Kog risene som anvist på pakken.
  • Rist sesamfrø på en tør pande.
  • Rør sojasauce og flydende honning sammen i en skål og tilsæt kyllingetern/strimler. Lad kyllingen hvile, mens resten snittes.
  • Når rødløg, hvidløg, asparges og broccoli er snittet, varmes rapsolie i en wokpande. Rødløg, broccoli og asparges tilsættes og sauteres i ca. 5 minutter. De fjernes fra panden, og kyllingen tilsættes (lad soja/honning blive i skålen). Steg kyllingen i 5 minutter, og tilsæt herefter hvidløg, forårsløg og soja/honning. Steg i yderligere 2-4 minutter.
  • Vend i en skål kyllingen med rødløg, broccoli og asparges og tilføj ristede sesamfrø. Servér med de brune ris. Velbekomme.

Noter

Du kan erstatte kylling med kalkun eller fisk.
Du kan erstatte grøntsagerne med, hvad end du har i køleskabet derhjemme.
Scroll to Top