Hvordan får jeg viljestyrke nok til at tabe mig?

Jeg fik et spørgsmål på mail fra en kvinde forleden, der forklarede om hendes situation. Lad os kalde hende Karen. Hun havde fået tillært sig at spise lidt ekstra sødt i løbet af dagen – særligt for at fjerne tankemylder og når hun var ked af det.

Hun talte meget om at hun skulle tage sig sammen, men at det var rigtig svært, og så spurgte hun ’hvad gør jeg for, at jeg bliver ved med at have nok motivation og viljestyrke?’

Det er jo et MEGA godt spørgsmål

Handler det i virkeligheden om viljestyrke, når du vil tabe dig, så det holder?

Og mit svar er: Nej, det gør det faktisk ikke. I hvert fald ikke i særlig høj grad.

Men betyder det, at der slet ikke er noget at gøre? Nej, tværtimod. Min pointe er blot, at det ikke handler om at øge din viljestyrke. Det er nemlig helt andre knapper, vi skal begynde at skrue på.

Det er ikke fordi, det ikke kræver selvdisciplin at ændre vaner, for det gør det selvfølgelig.

Men det handler langt mere om at forstå, hvad der egentlig er på spil i de situationer, hvor du er udfordret. Og så lægge en plan, der tager hensyn til hele dig og altså ikke kun at fjerne maden. En realistisk plan, der hjælper dig med at øve dig på en vane, du gerne vil have om et år, to år, tre år også.

Lad mig komme med et eksempel

Karen kommer hjem efter en hektisk dag på sit arbejde. Hun er mega træt og vil egentlig rigtig gerne slappe af og have ’mig’-tid. Hun kan blive rastløs, når hun kommer hjem, uden at hun helt ved hvorfor. Når hun bevæger sig hjem, begynder hun at tænke over, hvad hun skal spise, og når hun har hentet det, sætter hun sig foran fjernsynet.

På magisk vis kommer hun til at hente mere af det, hun spiser – som både kan være chips, kiks eller knækbrød. Det bliver bare svært for hende at holde sig til 1-2 skiver knækbrød. Det bliver til mange stykker. Og hun bliver både ked af det og irriteret over sig selv bagefter.

Karen har luret, at det er spisningen om eftermiddagen, der gør, at hun tager på. Så naturligt nok tænker hun, at hun skal lade være med at spise. Eller i hvert fald at lade være med at spise dét. Eller så meget af det. Det kalder jeg ofte ’væk fra’ tænkning.

Lad os prøve at se på, hvad der egentlig er på spil for Karen. For at gøre dette, vil jeg præsentere de tre begreber, jeg altid har for øje, når jeg hjælper en klient.

De tre vigtige områder: Biologi, vaner og psykologi

Der er nemlig altid flere grunde til, at du spiser, selvom du egentlig ikke ville. Og det hjælper meget at se på, både hvad der sker i din krop og hvad den har brug for, hvad du har af vaner og hvad der sker indeni dig i form af dine tanker og følelser, regler og overbevisninger. Lad os lige kort gennemgå de tre emner:

Biologi: mad, blodsukker, sult/mæthed, smerter, søvn, stress, motion, sygdom

Vaner: Hvilke vaner har hun i den situation

Psykologi: Hvad fortæller hun sig selv og situationen, hvilke overbevisninger har hun, hvilke behov har hun, hvilke følelser oplever hun, hvilke regler har hun opstillet for sig selv og hvad sker der, hvis hun ikke efterlever dem.

Der kan være flere elementer under hvert punkt, men jeg tror, du er med på, hvor jeg gerne vil hen. Så hvordan kan vi bruge dette i forhold til Karen?

Hvad kan der være på spil for Karen?

Biologi: Karen er træt, særligt mentalt, og har stadig lidt stresshormoner i kroppen efter en effektiv arbejdsdag. Derudover er Karen sulten. Hun har brug for at spise noget.

Vaner: Karen begynder allerede at tænke på, hvad hun skal vælge af mad på vejen hjem. Hun har desuden en stærk kobling mellem mad og tv, hvor det virker som om, at det er svært for hende at have fokus på mængderne.

Psykologi: Karen har behov for afslapning. Hun oplever dog også rastløshed – noget af det kan være det lidt høje stressniveau, hvor det kan være svært at komme ned i et afslappende niveau. Rastløsheden kan også være et udtryk for, at det kan være lidt svært for hende at være alene, mærke sig selv. Og dermed også, hvad hun egentlig har brug for og lyst til. Der kan også være noget på spil for Karen ift., hvis hun spiser noget, hun tænker er usundt, så er det svært for hende at stoppe igen. For så har hun jo fejlet, så er det for sent og hun kan lige så godt fortsætte (dette kaldes også en hæmmende overbevisning). 

I stedet for at ’gå væk fra’, hvad kan Karen så ’gå henimod’?

Hvis Karen bare fjerner maden og tv, så fjerner hun også det, der giver hende afslapning, ro og tilfredsstiller hendes sult. Og det er faktisk ikke motiverende for Karen, så jeg kan godt forstå, hvis hun hurtigt går død på den strategi.

For at finde frem til, hvad der giver mening for Karen at arbejde med, skal vi finde frem til noget, som Karen rent faktisk har lyst til at gøre i stedet for. Altså noget hun har lyst til at ’gå henimod’ – i stedet for blot at skulle ’gå væk fra mad og tv’. Hjernen forstår ikke ordet ’ikke’, så hvis Karen siger til sig selv, at hun ikke må spise og se tv, ved hendes hjerne faktisk ikke, hvad den skal i stedet for. Den tænker bare på ’spise’ og ’tv’.

For at finde frem til, hvad Karen gerne vil, kan det være spændende at gribe fat i nogle af følgende ting:

• hjælpe hende med at forstå, at hun gør det, hun gør af en grund. Det giver hende noget
• at tale med Karen om, hvordan hun egentlig godt kunne tænke sig at slappe af, hvis hun ikke er så glad for, når hun har set fjernsyn og spist. Hvis Karens behov er mad, afslapning og hygge, så er det de tre nøgleord, vi skal gå efter at få opfyldt.
• at tale om, hvad der ofte kan ske, når vi spiser foran fjernsynet – vores opmærksomhed er 50% et andet sted, så det er rigtig svært at bryde med en gammel vane lige der. Vi kunne tale om forskellige strategier ift. at spise foran fjernsynet, hvis hun stadig gerne vil se fjernsyn
• at lære at rumme den craving, der kan komme
• at lære at rumme, hvis hun ’træder ved siden af’, så hun ikke føler, at det hele er lige meget og hun lige så godt kan fortsætte med at spise.
  
  

Mine klienters nye vaner

Jeg har mange gange lavet denne øvelse med klienter, og der dukker forskelligartede løsninger op hver gang. Her kommer nogle af dem:

• Alle klienterne vil planlægge at spise noget helt almindelig mad, som de synes smager godt, fx knækbrød med ost, en smoothie eller andre ting. Unde sig selv at spise noget, nu de er sultne
• En klient kom frem til, at hun rigtig gerne ville begynde at lægge puslespil. Hun elskede fornemmelsen af at blive helt opslugt (som fjernsynet også kunne give hende).
• En anden klient ville gå tur med hunden efter hendes eftermiddags snack. Så ville hun ikke blive lokket af køleskabet, og det gik op for hende, at den afslapningstid, hun havde brug for og som fjernsynet gav hende, var bedre givet ud ved at gå tur med hunden. At det også kunne være afslapningstid. Desuden gjorde naturen noget godt ved hendes humør.
• en klient ville hænge vasketøj op og høre lydbog
• en klient ville ligge på sofaen og høre podcast
• en klient ville sætte sig på gulvet og lege med sine børn. Hvis hun blev træt, ville hun hvile lidt ved siden af dem, så de stadig var sammen.
• en klient ville meditere og øve sig i at være kærlig og venlig overfor sig selv
• en klient ville sidde på en cafe på vejen hjem og læse en bog

Jeg håber, at eksemplerne tydeliggør, at det ikke handler om, at man IKKE må spise eller alt det, man skal holde sig fra.

Det handler i stedet om at finde en vane, der tager hensyn til dig og dine behov og det, DU har brug for. Og så gå i gang med at øve dig på dette. For får du dine behov opfyldt – får du ro, afslapning, glæde, hygge, selskab, omsorg eller hvad du har brug for, så vil maden ikke være din nødløsning. Så vil du i stedet få livskvalitet, afslapning, mening, ro, glæde, og det kan dit system godt lide.