Græskarsuppe med topping
Græskarsuppe har en mild og cremet smag, og ved at servere forskellige toppings kan det inspirere sanserne og børnene vil opleve, at de kan pynte maden med det, de kan lide. Suppen kan laves i en stor portion og fryses.
Ingredienser
- 500 gram hokkaido græskar i tern
- 1 tsk olie
- 1-2 tsk karry
- 7 dl vand
- ½-1 bouillonterning grøntsags-
- 2 løg hakket
- 1 tsk. salt
- Peber
- 3 spsk fløde 13 %
- Evt. lidt citronsaft
- Evt. lidt sukker
- 200 gram kalkunbacon gerne i tern
- 2 gulerødder revet groft
- Creme fraiche 5%
- Persille
- Lidt blandede nødder fx cashewnødder og mandler
- 1 tsk spidskommen
- Evt. lidt karry og paprika
Sådan gør du
Suppen
- Hak løg og græskar. Varm panden og brænd karry af i olie, indtil det ikke længere bruser. Steg løgene gyldne.
- Tilsæt græskartern og lad dem stege med i 4-5- minutter.
- Opblød grøntsagsbouillon i kogende vand (følg anvisning på pakken), og tilsæt bouillonvandet. Lad suppen simre i i 20-30 minutter, til græskarene er bløde.
- Afkøl suppen let og blend den med en håndblender, til den har en cremet konsistens.
- Smag til med salt, peber og lidt fløde 13%. Hvis den mangler lidt kant, kan tilsættes lidt citronsaft og sukker.
Toppings
- Skær kalkunbacon i mindre tern og brun kalkunternene på panden. Riv gulerødderne groft og svits gulerødderne med kalkunternene ganske kort. De må ikke blive bløde.
- Hak persillen fint.
- Lynrist de valgte nødder på en tør pande med lidt spidskommen og salt.
- Hæld creme fraiche og de øvrige toppings i hver sin skål.
- Hvis du ønsker en plantebaseret suppe, udelad da kalkunbacon og steg gerne gulerødderne med lidt karry og paprika krydderi – eller servér dem rå.
Noter
Billedet er taget af Ella Olsson fra Unsplash