Kylling med tomat og spinat

Kylling med tomat og spinat

En lækker og frisk ret med et strejf af citron og hvidløg og hvor saucen bare består af lækre grøntsager!
Samlet tid 35 minutter
Ret Aftensmad, Fjerkræ
Antal 4 portioner
Kalorier 507 kcal

Ingredienser
  

  • 500 gram kyllingefilet skåret i tern
  • 2 tsk rapsolie
  • 4 løg hakket i mindre tern
  • 3 fed hvidløg finthakkede
  • Saft fra 1 øko citron
  • Skal fra ½ øko citron
  • 400 gram cherrytomater skåret i halve
  • 2-3 dl hønsebouillon
  • 150 gram friske spinatblade
  • 30 gram mandler tørristet på panden
  • 200 gram brune ris

Sådan gør du
 

  • Kog de brune ris efter anvisning på pakken.
  • Steg kyllingefiletterne sprøde i lidt olie. Tag dem fra panden og steg de hakkede løg gyldne. Tilsæt de finthakkede eller pressede hvidløg og rør rundt. Tilsæt saft og skal fra citron, kyllingebouillon og de halverede cherrytomater, og lad retten simre i 5 minutter. Tilsæt spinatblade og rør rundt, til spinatbladene er faldet sammen. Tilsæt igen kyllingen til retten og varm kort igennem. Servér med brune ris.

Noter

Ønsker du en kødfri dag, kan du erstatte kyllingen med kikærter, enten udblødte dagen før eller fra dåse. Rist dem gerne på panden akkurat som med kyllingen. Ris kan erstattes med fx fintrevet blomkål eller squash spaghetti, som er squash revet på en spirello (der laver båndpasta af squashen). Det reducerer kalorieindholdet yderligere.
 
Scroll to Top