Spaghetti med kødsovs
En rigtig børneret – med masser af grøntsager!
Ingredienser
- 500 gram bønnepasta sojabønner
- 2 løg
- 1 porre
- 3 gulerødder eller 2 persillerødder
- 500 gram hakket okse- eller kyllingekød, maks. 10% fedt
- 1 spsk olie
- 1 dåse hakkede tomater 400 g
- 1 dåse tomatpuré
- 2 dl bouillon
- 1 spsk tørret oregano
- 1 tsk frisk eller tørret timian
- 1½ tsk groft salt
- peber
- 200 gram ærter frost
- 50 gram parmesan ost
Sådan gør du
- Skær løg, porre og gulerødder fint. Riv evt. grøntsagerne eller hak dem i en foodprocessor, hvis børnene ikke kan lide tydelige grøntsager i maden.
- Opvarm en gryde med lidt olie og svits det hakkede kød/fjerkræ i olie til det har skiftet farve. Tilsæt løg, gulerødder, porrer, flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med oregano, timian, salt og peber.
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken
- Lad kødsovsen småkoge uden låg i ca. 20 min. Rør jævnligt i gryden. Smag til med salt og peber. Er der brug for mere dybde i retten, tilsæt da lidt citronsaft og sukker.
- Kog de frosne ærter ca. 1 min. i usaltet vand. Lad dem dryppe af i en sigte.
- Servér pasta, kødsovs og ærter i skåle og riv gerne lidt parmesan henover kødsovsen ved servering.
Noter
Tilsæt de grøntsager, du har derhjemme. Brug grovpasta i stedet for bønnepasta og forsøg gerne med plantefars i stedet for hakket okse- eller kyllingekød.