Quinoa frikadeller
Virkelig velsmagende frikadeller lavet på quinoa. Opskriften er udviklet af Heidi Rehder
Ingredienser
- 1 dl quinoa rå, (3 dl kogt)
- 2 dl vand
- 1 rødbede stor (150 gram)
- 1 løg mellem størrelse
- 1 fed hvidløg
- 1 dl grahamsmel el anden grov mel
- 2 tsk. karry
- 1 tsk. salt
- 2 æg
- 2 spsk olie til stegning
Sådan gør du
- Skyl og kog quinoa i 10 min. Tag gryden af varmen og rør salt i og lad den trække under låg.
- Skræl og riv rødbede og løg på den store side af et rivejern. Er dellerne til børn, der ikke kan lide at se grøntsager i maden, kan grøntsagerne blendes.
- Kom presset hvidløg, karry, mel og salt i en skål med grøntsagerne. Rør quinoa og æg sammen med de andre ingredienser, og lad farsen hvile i 20 min.
- Steg frikadellerne i lidt olie i ca. 5 min på hver side.
Noter
Du kan nemt variere grøntsagerne i denne ret, prøv fx at erstatte rødbeder med gulerødder eller andre rodfrugter. Du kan også tilsætte friske krydderurter som timian eller persille, og ønsker du en stærkere frikadelle, tilsæt da lidt chiliflager eller pulver.