Bønnepasta med ærter og pesto

Bønnepasta med ærter og pesto

Et børnevenligt og hurtigt tilbehør til kød/fisk/fjerkræ.
Samlet tid 10 minutter
Ret Aftensmad, Frokost, Salat, Tilbehør
Antal 4 portioner

Ingredienser
  

  • 130 gram rå bønnepasta
  • 400 gram frosne ærter
  • 5 tsk pesto fx peberfrugtpesto

Sådan gør du
 

  • Vælg den bønnepasta, du bedst kan lide og kog efter anvisning på pakken.
  • Overhæld de frosne ærter med rigeligt kogende vand og lad stå 2 minutter.
  • Bland pasta med ærter og pesto og vend rundt.

Noter

Dette er den helt børnevenlige version. Retten kan nemt piftes op med fx masser af friske krydderurter, som fx basilikum.
Hvis du ikke er så meget til bønnepasta, så erstat gerne bønnepastaen med grovpasta.
Du kan variere denne ret med mange forskellige former for grøntsager – de kan komme fra frost eller du kan fx stege løg, porrer og peberfrugter, inden du vender dem i pastaen.
Pestoen kan du også lave selv ved at blende masser af frisk basilikum med en håndfuld ristede pinjekerner, et par spsk. rapsolie, 2-4 fed hvidløg (afhængig af dit hvidløgs-temperament), 2 spsk revet parmesanost og salt. Du kan også prøve at tage soltørrede tomater i pestoen – det smager fantastisk!
Du kan også tilsætte fx laks eller kyllingestykker til retten, og så kan den spises, som den er.
Keyword Plantebaseret
Scroll to Top